s

Andé Restaurant 767 5th Avenue,
New York 10021, USA
+00 01 23 456 789
ande@mikado-themes.com

FB IG V LI
  /  Kommende arrangementer   /  Jazz på Holms d. 22. august 2020

Jazz på Holms d. 22. august 2020

Holms Restaurant har en lang historie med jazzen og nu inviterer vi igen til en hyggelig aften med god mad og musik i gården.

Holms har gennemgået en generel fornyelse siden overtagelsen i december 2019 og når det kommer til musikken har Iben også et ønske om fornyelse. Derfor kunne vi slet ikke lade være med at sige ja tak til Anders og Niklas fra Magtens Korridorer.  Vi synes det lyder rigtigt spændende!

Anders Ramhede & Venner – jazz med mere

Anders Ramhede er jo i dén grad kendt som hårdtslående og knivskarp trommeslager i rockbandet Magtens Korridorer!

Men han kommer fra jazzen og har endda gået til det omme i USA i gamle dage.

Nu vender han for en stund tilbage til jazz-rødderne og tager på en lille tur med de bedste af de kendteste jazz-standarder, naturligvis tilsat en velsmagende portion af den pop/rock, han osse er kommet til at mestre og elske.

Med sig har han kollegaen fra Magtens Korridorer, Niklas Schneidermann, på lejrbålsguitar og sang, Monika Miftaraj på smuksang, mesterbassisten inden for blandt andet alle genrer, Søren Lund på, ja, bas, samt verdens bedste danske pianist fra Fyn, Jesper Hertz.

Aftenens program:
17.00 Dørene åbner
17.30 – 19.00 Spisning
19.00 – 21.30 Koncert med en indlagt pause.
21.30 – 23.45 Hygge musik leveret af DJ Anders Ponsaing.
23.55 Tak for i aften.

Priser:
Koncertbillet uden spisning: 209,- inkl. billetgebyr
Koncertbillet med spisning: 469,- inkl. billetgebyr